Morgenduggen glinser på bladenes grønne køjer. De nejer let i takt med vindens pust de bøjer. Mine bare tæer i det dugvåde græs denne tidlige morgenfærd. Med savn i mit hjerte var du mon denne smerte værd. Vender tanker der myldrer frem som i skovens stille dybe ro. Er nu glad for jeg ikke i en myretuevrimmel skal bo. Himlen er blå så langt øjet rækker uden synet af en sky. Lader dagen komme nærmest som en start på ny. Mine fødder går langs kanten af vejen mod vores sted. Savnet gnaver tag aldrig bort du får mig aldrig med. Solen stiger op i øst maler himlen i rødlige nuancer så smukt. Jeg sidder her og kæmper med at få...