Hun ligger på sengen med overtøjet på, i det jeg træder ind i rummet der fungerer som både soveværelse, spisestue og garderobe. Da hun ser mig bryder hun ud med skræk i stemmen og et blik der fortæller mig at hun er skræmt fra vid og sans. “Jeg får tæsk”, “de siger de kommer for at tæske mig”. Jeg går hen imod hende og slår armene omkring hende, forsøger at berolige hende gennem mit favntag. Forvisser hende om at det aldrig kommer til at ske sålænge jeg er tilstede, jeg vil beskytte hende og passe på hende. Hun falder til ro og sætter sig op på sengen og tager imod den medicin jeg oprindelig kom for at give hende. Føler...
