#kvindeelskdigselv

Kære dig Er du en pige, kvinde, hunkøn som jeg og har eller har haft et negativt fokus på din krop så læs videre. Er ovenstående ikke tilfældet for dig så behøver du ikke bruge tiden på, at læse videre og kan komme videre med denne søndag morgen. Det er sommertid og forude venter endnu en dansk sommer eller måske en tur til de varmere himmelstrøg. Ihvertfald nærmer tiden sig for, at vi skal i klæde os i mindre tøj og ud og vise vores kroppe frem. Jeg ved ikke om mit selvbillede svarer til gennemsnitskvinden, men jeg har en oplevelse af ikke at være alene om, at være kritisk og utilfreds med min krop. Anerkendelsen udefra i forhold til...

Hver dag er en kamp for, at spiseforstyrrelsen ikke skal få fat i den lange ende af mit liv.

Kvinden anno 2017 burde erstatte bogen “kvinde kend din krop”, med en nyere og langt mere relevant udgave “kvinde elsk din krop”. Jeg flakker forstyrret rundt på mit lokale bibliotek for, at låne en bog om emnet. For hvordan lærer jeg som kvinde, at elske min egen krop. Den krop som jeg tilbringer alle døgnets timer i, vågne som sovende. Det ligner måske udefra set en ganske almindelig krop, nogen vil måske endda strække sig til, at sige den ligner noget jeg ikke er kommet sovende til. Der er en stor grad af sandhed i dette, for min evige kæphest er min krop. Jeg elsker at hade min krop, og har mine daglige opgør med den om hvorvidt den er...

Huden mit skjold mod livets slag og spark vidner om, at kampen ikke har været lige.

Lader musikken fylde hver en del af min krop, en summen så let og beroligende arbejder sig ind i hver en celle, der er mig. Tør ikke bevæge mit legeme så ligger bare her nærmest frosset fast, tænk om jeg rør mig for meget så tonerne falder ud igen. Lukker øjnene så verden bliver væk, lytter til stemmens klang så beroligende for alt i mit indre. Danser gennem alle mine sorgers tungsind og løfter dem op over himlens blå. Erindrer mine teenageår så svære med al min usikkerhed, der omsvøbte min krop uden at ville slippe igen. Men her ligger jeg så mange år efter, der nu er passeret og ved hvordan mit liv det formede sig. I spejlet kan...

Me too- Der vil være mænd, der proklamerer, at vi kvinder selv kan ændre på denne uønskede tilnærmelse fra det modsatte køn, om blot vi passede vores kvindelige pligter og aldrig lod manden sulte.

Me too kampagnen puh hvor skal jeg overhovedet begynde. Jeg oplever debatten skaber mere panik hos det mandlige køn, end hos det kvindelige. Skyldes det at alle mænd nu løber febrilske rundt om sig selv, for hvem skal de nu rage på til næste firmafest eller når de hænger i baren en sen fredag aften. Seksuelle krænkelser har skabt debat og røre i medierne, og vores grænser i forhold til egne kroppe er sat op til offentlig måling. Hvad må vi nu om vi gerne vil i kontakt med det modsatte køn? Argh hvorfor er dette overhovedet et issue, jeg fatter nada af hvordan det er rimeligt, at skulle bruge tid på, at debattere hvad, der er acceptabel adfærd i...

På vægten igen…

På vægten igen….. Hvad viser vægten nu, lukker øjnene og ønsker et tal. Ligger tallet lavere så mærker jeg i hele kroppen, at det bliver en god dag. Men det skrækkelige er jo så den anden vej rundt når tallet på vægten viser mere end det tal jeg ønskede inde i mig selv. De dage er det straf, skyld og skamfuldhed der fylder indeni. At kæmpe med et vægttab og når målet er nået så rent faktisk at holde vægten er en kamp, der varer livet ud. Et er at tabe sig men den stejleste bakke er nu, at holde sit vægttab. Jeg har været på alskens kure gennem tiden, nupo kur, vægtvogterne, sultekur og ingen af delene har haft...