Mennesker har brug for mennesker

Der er dage hvor ansvaret føles tungt og ubærligt. Tænk sig om jeg en dag må slippe fordi tyngen er for enorm. Den byrde og det ansvar jeg konstant bærer rundt på belaster min krop og min psyke. Langsomt slides jeg ned og det samme gør mine kollegaer. Der er ingen til at passe på os og sikre at vi holder til dette i længden. I det offentlige er du selv din egen lykkes smed. Dagene på jobbet hvor der er alt for meget jeg skal være vagtsom overfor, er i overtal. Opgaverne skal løses og hænderne er de samme, der kommer ikke flere af os når vi lægger os en efter en. Sygdom, ferieafvikling og besparelser bevirker at vi...

Den menneskelige losseplads

  Den menneskelige losseplads er stedet hvor alt der er gået fra hinanden, revnet, ude af funktion havner i en stor pærevælling. Jeg arbejder som blå mand på en af disse menneskelige lossepladser hvor kommunen ser det som sin opgave at hælde mennesker ned i, der ikke er brugbare længere for det eksisterende samfund. Her gør det ikke noget at tingene flyder, om der er væggelus og menneskelort spredt rundt omkring. Lugten af pis kan virke overvældende for udefrakommende men man kan vænne sig til meget heldigvis. Livet leves fra hånden til munden på denne losseplads og det betyder ikke alverden om, der er en der går til i sit eget møg. Her handler det om at balancere i mellem...

#kvindeelskdigselv

Kære dig Er du en pige, kvinde, hunkøn som jeg og har eller har haft et negativt fokus på din krop så læs videre. Er ovenstående ikke tilfældet for dig så behøver du ikke bruge tiden på, at læse videre og kan komme videre med denne søndag morgen. Det er sommertid og forude venter endnu en dansk sommer eller måske en tur til de varmere himmelstrøg. Ihvertfald nærmer tiden sig for, at vi skal i klæde os i mindre tøj og ud og vise vores kroppe frem. Jeg ved ikke om mit selvbillede svarer til gennemsnitskvinden, men jeg har en oplevelse af ikke at være alene om, at være kritisk og utilfreds med min krop. Anerkendelsen udefra i forhold til...

Den konsekvensløse psykiatri..

Borger på et bosted i København; “Jeg forstår det ikke, hvad er det der gør at de mennesker, der opleves i gentagne voldsomme og kriminelle handlinger her hvor jeg bor, kan få lov at blive ved med at bo her?” “Hvorfor sker der ikke noget, hvorfor er der ingen konsekvenser?” Det er et af de øjeblikke gennem mine mange år i psykiatrien hvor jeg kommer til kort, hvor svaret må blive, at ja det giver absolut ingen mening overhovedet. Hvordan kan det forsvares, at mennesker rundt omkring på de psykiatriske bosteder skal føle sig utrygge og udsatte i så høj grad, at de eksempelvis ikke tør tage på overnatning ude i byen fordi de risikerer, at vende tilbage til en...

Vi er stadig lige vidt…

Sidder her lidt eftertænksom og betragter verden klædt i sin hvide dragt. Alt fornemmes helt stille og så let at jeg får en oplevelse af at alt er helt som det skal være. Man kan hurtigt få lullet sig ind i en følelse af at dette er sandt, men desværre må jeg konstatere at politikernes lappeløsninger er ved at gå op i kanten. Da min kollega Vivi blev slået ihjel af en psykotisk beboer på det bosted hvor hun arbejdede fløj alle ansvarlige op af stolene. Der blev talt og gjort, samt vendt og drejet. Det er snart to år siden og fra hvor jeg står i dag, er vilkårene uændret. Min og mine kollegers risiko for at komme til...