Er det virkelig os der er dumme, eller holder kommunen os for nar?

At ville noget med nogen, kræver at man evner at forholde sig undrende, nysgerrig og lyttende. At turde noget med nogen kræver mod, empati og håb. At kræve noget af nogen kræver indsigt, åbenhed og tålmodighed.  Alle elementer kræver tid og overskud.  Jeg vil noget med nogen og gennem min erfaring har jeg fundet modet og i alle årene har jeg aldrig mistet håbet.  Efter 20 år i faget har min arbejdsgiver Københavns kommune sendt mig afsted på uddannelse på Metropol.  Dette med hensigten at dygtiggøre mig med en diplomuddannelse i recovery og rehabilitering til den sølle pris af 10000 kroner.  Det er kommunens seneste tiltag af brandslukning  i forlængelse af frustrationerne, efter de 5 mord i psykiatrien begået af borgere...

Vores mistrivsel kan ikke mærkes inde på borgen.

Kære kollega  Tænk sig at vi til stadighed holder ud at møde op på arbejde hver dag. Velvidende  at vilkårene gør os syge, stressede og med tiden vil konsekvenserne af mange års hårdt slidt på krop og sjæl have sat sine spor. Vores funktion er at passe på de svageste og mest udsatte mennesker i vores samfund.  Vi skal holde de potentielt farlige mennesker på afstand af civilsamfundet så den almene dansker kan leve i ro og fordragelighed. Men kære kollega vi har kun hinanden når lokummet brænder, der er kun os til at klare udfordringerne, de udadreagerende, psykoserne, den somatiske omsorg og også finde tid til at lægge dynen trygt om den angste borger, så natten kan indfinde sig...

Lavede en mosaik af stumperne fra min barndom

Tvivlende om du viste dig at være en stor mand eller forevigt skulle fremstå som en kujon.  En der lægger hænderne på, en der ikke kan holde hænderne for sig selv. Min verden gik i stykker den dag, min barndom sprængtes til atomer.  Min krop ramte en landmine og alt faldt fra hinanden. Tvivlen der fylder mit indre er min, at tage med alle vegne jeg ser og er.  Den nager indeni og æder min kærlighed til dig.  Tvivlen ingen kan tage fra mig, den er min at bære som en lænke om mine fødder, på mine hænder, omkring mit hjerte. Jeg vil så gerne kunne mindes med glæde det du var engang, men blikket tilbage i tiden gør for...

Mayday mayday

Kære politikere  Dette er en melding med et SOS mandskab i knibe i må sende flere folk ud til os. Mayday mayday vi går snart på grund…. Gennem flere år har vi ansatte i psykiatrien sendt nødraketter op i luften i håbet om at blive hørt og set. Men det er som om at de drab der sker hos os har langt færre konsekvenser og får mindre medieopmærksomhed end det seneste mord på ubåden Nautilus eksempelvis fik.  Her fik morderen livstid og det har vækket foragt hos en stor del af befolkningen. For kun 2 år siden tog vi afsked med en kollega der blev slået ihjel i tjenesten. Der kom besøg af Arbejdstilsynet og politikerne gav løfter om, at...

Riv os hellere ned til grunden!

Der sker ting og sager i det skæve hus på Nørrebro, alt for mange ting faktisk så det knirker og knager i alle kroge. Egentlig burde husets mange ansatte og alle brugerne af det føle sig priviligeret på mange måder. For det gamle, slidte hus har fået bevilliget et ansigtsløft af kommunen. Alle ved det og går rundt i spænding og venter på at sætte i gang. De har ventet længe på hvad der mon skal ske, hvor skal vi hen under denne renovering og hvordan kommer det til at foregå. Der bor mange mennesker i det skæve hus på Nørrebro, en del af dem har svært ved forandringer og søger derfor et liv med forudsigelighed og struktur.  De store...