Riv os hellere ned til grunden!

Mayday mayday

afb4fd8a-dbe7-4bb0-aba2-ae927d3a2319Kære politikere 

Dette er en melding med et SOS mandskab i knibe i må sende flere folk ud til os.

Mayday mayday vi går snart på grund….

Gennem flere år har vi ansatte i psykiatrien sendt nødraketter op i luften i håbet om at blive hørt og set.

Men det er som om at de drab der sker hos os har langt færre konsekvenser og får mindre medieopmærksomhed end det seneste mord på ubåden Nautilus eksempelvis fik. 

Her fik morderen livstid og det har vækket foragt hos en stor del af befolkningen.

For kun 2 år siden tog vi afsked med en kollega der blev slået ihjel i tjenesten.

Der kom besøg af Arbejdstilsynet og politikerne gav løfter om, at det aldrig skulle ske igen.

Trods dette sidder jeg og mine kollegaer nu efterladt på en synkende skude, overladt til os selv kun holdt oppe af vores egen moral og etik.

Frygten for at ende samme sted som for 2 år siden er altoverskyggende. 

Der er varslet besparelser og nedskæringer hvilket betyder, at vi ikke tilføres flere hænder. 

Det er alle mand på dæk og der skal vi stå ret og vurderes i forhold til hvad vi bidrager med som ansat. 

Kan vi undværes eller bliver vi benådet. 

Frygter at folk kaster sig overbord for at svømme i land, hellere det end at skulle gå planken ud….

Mayday mayday vi synker under presset fra Københavns kommune der med den ene hånd holder os nede med besparelser og med den anden hånd fodrer os med diplomuddannelser for at opgradere os til jobbet. 

Jer regeringsfolk der burde reagere på vores nødkald og SOS lader os blot styre direkte ind i en isflage med risiko for at synke. 

Favn livet Lene

Del gerne din mening

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

del gerne din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Riv os hellere ned til grunden!