Hvad skal vi bruge alle disse gamle mennesker til og så er de ofte også utætte og går og lugter lidt hengemt.

Husker du så glemmer jeg alt. Rejsen mod det der er sidste endestation med en enkeltbillet i lommens dyb, non refundable. Det at vågne op og opleve alderens komme og tiden ikke mindst er en anden end det der var. Hvem er de alle de gamle mennesker, der tøffer rundt med deres mimrekort. Deres hvide parykker og rynkede hud med leverpletter. Evigt skræmmende eksempler på hvad livets værste side kan bringe frem i os alle. Om vi lever så længe. Afhængighed, overflødighed, afmægtighed, langsommelighed ikke mindst og glemsomhed. Hvad skal vi bruge alle disse gamle mennesker til og så er de ofte også utætte og går og lugter lidt hengemt. Men vi kender jo alle, en af disse gamle mennesker....

Dø helst med din hånd i min…..men aldrig alene!

Kære far Hører du min stemme, der hvor du har fundet din plads i efterlivet. Sænk dine parader og lyt til min sorg. Du ønskede ikke min hjælp i livet og tog herfra uden, at tage afsked. Om bare jeg forstod din smerte i livet, håber den er forsvundet fra dig nu. Jeg forlader Sundby kapel til tonerne af Kim Larsen med en klump i halsen over, at have sagt farvel til dig. Du tog herfra i en alder af kun 62 år og valgte, at dø alene i din lejlighed på Amager. Om der rent faktisk var tale om et valg står stadig uklart for mig, men har febrilsk forsøgt at finde en forklaring på hvad årsagen var til...

Mærker de våde klude

Mærker de våde klude der er lavet af skumgummi på min bare hud. Ligger med ryggen til hvilket gør det en anelse nemmere for mig at være i. Skutter mig en smule da huden er blottet fra min lænd og ned til knæene. Dynen med de blå/hvide striber, der dufter af industri vask ligger kastet til side i sengen. Jeg lukker øjnene og drømmer mig væk til et andet sted, uden kolde hænder i ført gummihandsker og kolde skumgummi klude til, at vaske skammen af mig. Tænker umiddelbart, at der ikke er nok klude til dette formål. Lugten i rummet rammer næsen, der ser sig nødsaget til at rynke let, de fleste ville her se det som en fordel, at...

Husker du så glemmer jeg alt!

  Rejsen mod det der er sidste endestation med en enkeltbillet i lommens dyb, non refundable. Det at vågne op og opleve alderens komme og tiden ikke mindst er en anden end det der var. Hvem er de alle de gamle mennesker der tøffer rundt med deres mimrekort, deres hvide parykker og rynkede hud med leverpletter evigt skræmmende eksempler på hvad livets værste side kan bringe frem i os alle, om vi lever så længe. Afhængighed, overflødighed, afmægtighed, langsommelighed ikke mindst og glemsomhed. Hvad skal vi bruge alle disse gamle mennesker til og så er de ofte også utætte og går og lugter lidt hengemt. Men vi kender jo alle en af disse gamle mennesker og om det er med...