Sorgen er din alene, sådan kan det i mange tilfælde føles. Når man lader sig overvælde af alt det sørgelige og urimelige i, at skulle miste en man elsker. Den kan føles så tung, at kroppen på ingen måde formår, at slæbe rundt på den. Har kun overskud til, at gemme sig under dynen, i en rastløs tilstand hvor søvnen ikke gør nogen forskel. Drømmene er forvirrede og urolige, og i det man vågner fra dem igen, er den første tanke der dukker op, sorgen. Jeg mistede min far for 4 år siden, det var en meget uventet død. Han døde alene, alene i sin lille indelukkede lejlighed på Amager. Amager var hans Ø gennem hele min opvækst. Han elskede,...
