Bladrer forsigtigt i bogen, der skræmmer og skæmmer mit stadig barnlige blik på livet. Drages af alle de forskelligartede sygdomme man kan tilrage sig, men er samtidig ved, at kløjs i billedernes helt egen fortælling. Det er utroligt hvad man kan rende ind i af sygdomme, og min barndomsverdens naive tilgang er skræmt til døde. Springer nogle af de sider over, der vækker mest afsky og gyser let ved tanken. Som barn var jeg ofte bange. Bange for at blive syg, for at miste men mest af alt fyldte frygten for at dø. En følelse af uretfærdighed i en målestok der var så voldsom, at det kun kunne fremkalde bitre og uforstående tårer frem. Hvorfor skulle jeg dø en dag?...
