Hun kigger ud gennem den halvduggede rude, ånder på den og tegner med sin pegefinger i cirkler rundt og rundt. Befinder sig i en tilstand af trance nærmest, tankerne bevæger sig langsomt og unuanceret indeni. Skutter sig i skumringen, der gør vindueskarmen kølig, at læne sig op af alt i mens hun betragter sit spejlbillede i ruden. Følger ansigtets form og rynker panden over det hun ser, slår blikket ned og lader tankerne føre hende væk. På gaden under hende farer menneskemylderet hastigt forbi, på vej et sted hen uden, at det er til at sige hvor blot ved, at betragte dem udefra. Men hun her i vinduet ser dem ikke, alle de skridt, der tages foran hendes vinduer. Hører...
