I de to seneste årtier hvor jeg har haft min ansættelse oplever jeg, at min arbejdsplads har været velfungerende og rummelig. Men den har transformeret sig til hvad, der minder mig om sin tids opbygning af pyramiderne i Egypten. Vi behandles som slavearbejdere der skal knokle til vi segner, og når det sker bytter de os ud med ny og billigere arbejdskraft, uden så meget som at rynke et bryn. Har forladt min arbejdsplads med en brugt serviet i hånden en kollega har givet mig i omsorg for, at fjerne sporene efter mine tårer. Desværre formår den ikke at fjerne frustrationen og følelsen af, at være kastet for løverne som madding. Er listet gennem kælderen for at møde så få borgere som...
