Ville ikke af med livet forsøgte blot, at lære hvordan jeg bedst kunne være i det uden det gjorde alt for ondt.

Mit barn jeg elsker dig af hele mit hjerte, og ønskede dig aldrig noget ondt.

Men jeg var så ung og uerfaren på alt den ondskab livet kunne bære med sig, at det på de sorte dage var lettere, at drømme sig et andet sted hen.

Ville ikke af med livet forsøgte blot, at lære hvordan jeg bedst kunne være i det uden det gjorde alt for ondt.

Elsker dig forevigt

Din mor❤️

Hun var ung så ung på mange måder og kastede sig ofte ud i overilede handlinger.
Katastrofe tanker kunne overmande hende og på et splitsekund havde desperate løsninger fundet vej til hendes bevidsthed.
Boede alene med sin søn på indre Nørrebro og startede livet på egne ben alt for tidligt.
Hun var ikke fyldt 20 endnu og havde en hverdag, at håndtere med et spædbarn i favnen.
Det var et nyt kapitel i det hun kunne kalde for sit sted, hende første egen lejlighed hvor hun kunne bevise overfor verdens tvivl, at hun kunne alt.
Bevise at hun magtede det, formåede det og dette faktisk bedre end så mange andre mødre.

Lejligheden var større end hvad hun og sønnen kunne fylde ud, og ind flyttede en kær veninde.
Det at skulle håndtere en hverdag, en husholdning uden nogen voksne til at rådgive og vise vej.
Det kostede på erfaringskontoen og der var kun hende til at betale prisen.
Der var dage hvor livet føltes let og legende, det at være mor var der slet ingen sag.
Men de mørke dage overmandede hende med en sådan kraft, at hun blev væltet omkuld og nærmest ikke kunne rejse sig igen.

På dage som disse tyede hun til destruktive og selvudslettende løsninger.
Tænkte ikke over konsekvensen af de uovervejede beslutninger, der kunne have fatale udfald for hende.
Slugte dem, alt for mange, og flere end den anbefalede dosis, der stod beskrevet på indlægssedlen.
Ville ikke af med livet, ønskede ikke at gøre nogen ondt.
Bare for en stund, at finde ro indeni og få smerten til, at forsvinde.
Men antallet gjorde hende bange og veninden ringede til vagtlægen for, at hente hjælp.
Hun ønskede blot fred med sig selv, bare for en stund et kort øjeblik.

Men hun var mor nu, han var stadig så lille og behøvede hende i sit liv.
Natten igennem rystede hun af smerte og ventede på, at den sidste rest af medicin ville forsvinde ud af hendes krop.
Det sorte hun kastede op ned i toilettet som tegn på den smerte hun følte indeni.
Næste dag stod hun op igen og fortsatte sit liv på ny, hun var mor og kunne ikke løbe fra sit ansvar.
Men smerten forsvandt aldrig helt fra hendes indre, betragtede sin smukke søn som han lå i hendes arme.
Hun var en mor, så ung og manglede en, at læne sig op af.

Favn livet Lene