Undskyld jeg var blot en mor, der ikke længere kunne leve et liv med far.

Til jer mine elskede børn❤
Sidder her i eftertænksomhed med et sørgmodigt tilbagekast på det liv jeg trak ned over ørerne på jer.
Når to voksne mennesker vælger at blive en far og en mor, vælger et liv sammen på godt og på ondt.
Når det en dag opleves at være mest på ondt og det gode, der fyldte ubetinget hver en celle af ens forelskede krop er sluppet op.
Kærligheden ebbede ud og hverdagen overmandede en med et knock out så voldsomt at vejene måtte skilles.
Man skal ikke blive sammen for hver en pris, men den største pris har jeg erfaret den betalte i.
At dele en familie over på midten, at skille en mor og en far.
Der står så børnene i midten med hver sin forælder i hånden, loyaliteten kaster barnet fra den ene til den anden. Dette er et uundgåeligt vilkår uafhængigt af hvor gode forældrene er til at tale sammen og være opmærksomme på dette vilkår.

Jeg splittede en familie ad, skar den over med en stor sløv kniv af ren og skær egoisme.
For mig var der ingen anden udvej, men det samme galt for jer tre.
Fra den ene dag til den anden rev jeg jer op med rødderne og efterlod jer uden næring og vand andet end de tårer jeres far græd i stilhed.
Livet under trygge og forudsigelige rammer med begge jeres forældre sammen, uden at skulle føle afsavn til den forældre der ikke var. Det var det liv i fik i stedet.
I evigt savn og bekymring over ikke at have sin far og mor i sin nærhed hele tiden.
Nu skulle jeres tanker kredse omkring mig og hvordan jeg havde det når vi ikke var sammen, jeres savn til mig når i var hos far og omvendt.

En uge hvert sted af ren egoisme, som de rodløse børn jeg havde skabt skulle i også skifte vase hver uge. Akklimatiseres hver fredag når det var byttedag.
Nye rammer og regler, pakke ud og pakke ned. Som en nomade altid på farten.
Det lyder usundt at byde jer et liv som omvandrende rodløse væsner i savn og sorg over ikke længere at være en familie.
Oveni dette kommer der så også en ny kæreste ind i billedet og nye søskende, nye bedsteforældre og nye rutiner og vaner.

Hvem ønsker at dele sin far eller mor, når samværet i forvejen er halveret, og på ingen måde er som det har været engang.
Det er alt for voldsomt det jeg i sin tid bød jer, men på det tidspunkt så jeg ingen anden udvej.
Jeg undskylder at det skulle tage mig årevis at erkende hvor ødelæggende min beslutning må have været for jeres liv.
Jeg undskylder at jeg ikke var i stand til at se ud over min egen næsetip.
Af skade bliver man klog, brændt barn skyr ilden.
Jeg vil have at i skal vide at jeg tager det fulde ansvar for mine selviske handlinger, og i på ingen måde bærer et ansvar i forhold til, at i som så mange andre familier blev revet over på midten.

I har været rummelige, loyale og omstillingsparate i et omfang der er beundringsværdigt.
At i alle tre er kommet om på den anden side uden synlige skrammer er ikke min fortjeneste men jeres egen.
I er unikke og stærke på hver jeres måde, jeg føler mig heldig at have jer i mit liv.
Ville ønske jeg kunne have sparet jer smerten og tårerne, fortvivlelsen og angsten i forbindelse med.
Undskyld jeg var blot en mor, der ikke længere kunne leve et liv med far.

Favn livet Lene