På vægten igen…

På vægten igen…..
Hvad viser vægten nu, lukker øjnene og ønsker et tal.
Ligger tallet lavere så mærker jeg i hele kroppen, at det bliver en god dag.
Men det skrækkelige er jo så den anden vej rundt når tallet på vægten viser mere end det tal jeg ønskede inde i mig selv.
De dage er det straf, skyld og skamfuldhed der fylder indeni.
At kæmpe med et vægttab og når målet er nået så rent faktisk at holde vægten er en kamp, der varer livet ud. Et er at tabe sig men den stejleste bakke er nu, at holde sit vægttab.
Jeg har været på alskens kure gennem tiden, nupo kur, vægtvogterne, sultekur og ingen af delene har haft den ønskede effekt, at bevare mit vægttab. Kurene er urealistiske da de giver et vægttab på baggrund af en urealistisk levevis, så i samme øjeblik hverdagen vender tilbage med normal indtag af kost, så øges vægten igen.
Fra naturens side er jeg skabt med lange slanke lemmer og de første mange år af mit liv er der kæmpet i overført betydning med, at få mig op i vægt. Det har indbefattet kost fra barnsben af, der indeholdt store mængder mættet fedt(fedtegrever og flæskesvær deriblandt) men kost uden omtanke i forhold til fedtindhold og glukosemængde. Jeg kunne bogstaveligtalt spise alt uden, at det kunne ses på mig, dette langt op i alderen til jeg fyldte 19 hvor min første store livskrise opstod. Der skete noget hormonelt og på 3 mrd havde jeg taget 15 kg på. Det skal lige understreges, at jeg på daværende tidspunkt lå på en BMI under 17. Så med vægtstigningen opnåede jeg normal BMI på 21.
Men de to gange i mit liv hvor jeg har gennemlevet livskriser som brud og skilsmisse, har min krop reageret ved at tage massivt på i vægt. Vi taler 15-20 kgs vægtøgning over en kort periode på ca 3-6 mrd.
Begge gange har jeg ikke selv set det komme førend mine omgivelser har gjort mig bekendt med det.
Det at tage de mange kilo på har ikke været nogen kamp, men at smide dem igen har kostet sved, blod og tårer.
Min vægt er kørt som en yo yo op og ned, da min indsats har omhandlet drastiske skridt og manglende vedholdenhed.
Sultekure/ædeflip, kalorietælling/nupo, afføringsmidler men ingen af delene har resulteret i et vægttab, der kunne holdes.
I forbindelse med børnefødsler og graviditet hvor kroppen ændrer sig og størstedelen aldrig bliver helt som før, har det været næsten for nemt, at smide mere end jeg har taget på.
De der ikke har prøvet, at tage meget på i vægt og kender kampen for, at smide disse igen vil måske ryste på hovedet og tænke jeg er rablende gal.
Det tænker jeg også når jeg stiller mig i helikopter perspektiv og betragter min gøren og laden oppefra.
Min rationelle side ved da godt det tenderer til en spiseforstyrrelse, at have konstant fokus på vægten og lade sig påvirke emotionelt over tallet på vægten. At det at veje sig 10 gange om dagen med og uden tøj, før og efter spisning og så videre det er usundt og et tegn på manglende kontrol eller trang til overdreven kontrol.
Men når man som jeg to gange i livet har oplevet en så massiv vægtøgning uden selv, at opdage det hvorfor skulle det så ikke kunne ske igen.
Så om jeg holder øje med vægten dagligt gange mange så kommer det da ihvertfald ikke bag på mig igen om den stiger voldsomt.
Straf i form af ingen mad når tallet er for højt uh så lyser alle alarmklokker da og LMS here I come.
Størstedelen af den kvindelige befolkning har fokus på deres krop, vægt, BMI og ønsker at ændre på noget ved dem selv.
Den usunde og yderst urealistiske spejling vi laver gennem modeverdenen skaber idealer, der er umulige at nå.
I hvilken alder kan en kvinde spejle sig i den 15-18 åriges krop med en BMI under det anbefalede (under 20)?
Fristelserne lurer allesteder med alskens godter til, at fodre belønningssystemet med.
Vi løber og træner som aldrig før, men stigningen af antallet af overvægtige den virker ikke til at falde.
Livsstilssygdomme og dårlig livsførelse er i højsædet på trods af vi aldrig har været mere oplyste end nu.
Vi opfodrer vores børn til samme usunde livstil og det virker til at vi lukker øjnene for den viden vi har for blot at æde videre af den fristende fedt og sukkermasse.
Vægten er min værste fjende men jeg er ikke klar til at slippe den helt endnu….

 

Favn livet Lene