Kig, lyt og vær i nuet.

Der er ikke noget galt i, at vi oplever noget vi synes godt om uden, at vi partout skal like det på de sociale medier.
Vores færden rundt på livets mange forskellige scener foreviges gerne gennem deling på facebook, twitter, Snapchat og/eller Instagram.
Det er som om, at livet mister lidt af sit værd om det ikke er foreviget på et socialt medie.
Men faren ved denne “like” generation er at mange likes giver hår på brystet og booster selvtilliden hvor få eller ingen likes paradoksalt nok har en tendens til, at udløse det modsatte.
At være i fokus, mulighed for det evige spotlight med omverdenens øjne på dig kan udløse en følelse af megalonomi.
Det hurtige mediefix er voldsomt afhængighedsskabende, og som blogger handler det om, at rette fokus på egen person.
Er der ikke et publikum til, at læse dine indlæg, så forsvinder motivationen til at skrive, debattere og dele sine holdninger.
Men er bekymret for den yngre generation, der fra en ung alder vil være i risiko for, at skabe en afhængighed af denne opmærksomhed.
Egne grænser for hvad man kan tillade sig på de sociale medier vil flytte sig, og i den sidste ende skal fantasien og opfindsomheden hele tiden udfordres om man vil beholde opmærksomheden.
Før de sociale medier indtraf kunne lignende gøre sig gældende i forhold til unge barnestjerner, der senere hen i livet var i risiko for at udvikle et misbrug og oplevede psykiske udfordringer på baggrund af denne massive opmærksomhed.
Derudover er evnen til at være tilstede i nuet, at fordybe sig og ikke konstant lade sig forstyrre af updates, ikke at kimse af. Det er en usund tendens, der er ved at stadfæste sig i vores ungdom.

Favn livet Lene