Vores børn lærer det er ok, at skide i egen rede!

Dannebrog vajer i vinden.

img_5418Dannebrog vajer i vinden alt i mens at kaffen rumlende løber i gennem filteret ned i kanden.
Klar til at søbes op gennem en sukkerknald på underkoppen, her et sted i Danmark.
Et lille land der værner om sig selv, holder på sine værdier og er stolte af sig selv.

I kristelig dagblad kan læses en artikel skrevet af en ung kvinde, med overskriften “for mig er Danmark et muslimsk idealland”.
Læser man artiklen mere dybdegående end blot overskriften, handler den blandt andet om definitionen på begrebet frihed.

I et desperat forsøg på at kontrollere de mange forfærdelig terrorangreb verden har oplevet, lader vi os overvælde og styre gennem vores angst.
Lader vi angsten råde og bedømmer verden set gennem denne, vil det medvirke til at der tages irrationelle beslutninger, da angst aldrig kan være rationel.

Det er i situationer som disse at vi regredierer til tidligere stadier i vores opvækst og agerer barnligt og tarveligt overfor de mennesker vi møder i vores hverdag.
Når jeg læser kommentarfeltet igennem i forbindelse med Nour Tessi Jørgensens indlæg, er det følelser som skam, undren og forargelse der rammer mig hårdt i mellemgulvet.

En del af de kommentarer Nour får med på vejen virker hadske, primitive og uovervejede.
Den digitale verdens bagside er at vi som mennesker siger alt der falder os ind uden omsvøb eller empati.
Den danske ytringsfrihed i digital form tenderer til at blive primitiv og angribende, når vi føler os ramt eller stødt i forhold til et andet menneskes holdning eller fortælling.

De har vundet retten til at give bøder og tvungen kursus i “franske værdier”, om de bærer tørklæde i Frankrig.
Jeg tænker fint vi kan øge klassekvotienten og bede alle de danskere, der uden at blinke vælger, at svine andre mennesker til både gennem sociale medier eller som tilråb på gaden.
Lad alle de undervises i almindelig plig og omgang med hinanden.

Det handler om respekt for vores danske værdier, at alle de der får lov at bo her i Danmark skal sætte pris på det privilegie det er at blive dansk statsborger. Kan de ikke lide lugten i bageriet så smid dem hjem, hvor svært kan det være.
Et er sikkert de skal klæde sig som os allesammen, for de er undertrykte og manipulerer os til at forholde sig til deres religion når vi ser deres beklædning, nåh.

Hvorfor indfører vi ikke bare skoleuniformer til hele Danmark, lad os alle være ens og for at sikre at alle læser og lærer det samme, så brænder vi alle bøger der ikke er godkendt på et kæmpe bål.
Det er nok også bedst at vi slukker for strømmen så nettet går, for hvem ved hvad de kunne finde på at søge efter derinde.

Vores angst har fået os til at regrediere og tilstanden i Danmark minder efterhånden om de kommunistiske forhold i Nordkorea.
Gennem paranoid styring af alle der er anderledes end os oprindelige danskere, medvirker til at vi skaber en kløft i mellem os og dem.
Regler og løftede pegefingre skal skabe en bro i mellem os og dem på den anden side, i forsøget på at fordanske alle der vil bo i Dannevang får vi trådt på dem, fornærmet dem og med vores ytringsfrihed får vi erklæret at vi vil dem kun om de bliver som os.

Forskellighed giver farver og nuancer i verden, indsigt og nysgerrighed på det vi ikke kender, skaber viden og mulighed for at ændre på det man først troede var sandhed.
Jeg bliver også utryg og bange når der sker forfærdelige terrorangreb rundt omkring mig i verden.
Men det giver mig ikke ret til at behandle andre mennesker med en anden kulturbaggrund eller religion end jeg, som skydeskive for min angst og min vrede.

Vi tolerer at det jødiske folk i Danmark bærer deres kalot, dette skaber ikke grund til debat omkring hvorvidt de må vise verden deres religion eller ej.
Men muslimske kvinder skal smide deres tørklæder og vise deres hår og ansigt til verden.
Samtidig med dette så må vi gerne svine alle mennesker til der ikke tænker og føler som vi, ganske uden det udløser nogen form for straf.

Tænk sig om man kunne fratage mennesker deres ret til at ytre sig verbalt i samme omfang som vi ønsker at fratage muslimske kvinder deres valg om at gå med tørklæde.
Så søb i bare jeres kaffe op fra underkoppen, alt i mens i fyldes af paranoide forestillinger om hvad alle de fremmede vil og kan gøre ved vores lille bitte Danmark.

 

Favn livet Lene

Del gerne din mening

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

del gerne din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores børn lærer det er ok, at skide i egen rede!