Springer ud i det

Betyder det noget om jeg kommer på job i morgen?


img_0324

Hvad betyder det om jeg kommer på job i morgen?
Gør det overhovedet nogen forskel om det er mig, der kommer eller kunne jeg sende en anden i stedet for mig.
Der er perioder hvor det føles meningsløst, at tage på arbejde velvidende, at jeg aldrig kan gøre nok.
Hver eneste dag øser jeg ud af mine mange kompetencer i forhåbningen om,
at det gør en forskel.
Men gør jeg overhovedet det?

De mennesker jeg går på arbejde for, har gennem et langt liv oplevet utallige mennesker komme og gå.
Så udfra dette kan man jo lynhurtigt konkludere, at de må være mestre i at danne relationer.
Dermed sagt betyder det måske ikke en pind om det er mig eller en anden, der kommer i morgen. Der skal nok hurtigt være nogen til, at tage fat og få til, at løse de opgaver der måtte være.

Mit job er fyldt med lavpraktiske opgaver som at vaske tøj, indkøb, rengøring m.m.
Gøremål der skal udføres, men også noget der i min verden kunne udføres af alle.
Hvordan kan jeg som socialpædagog forsvare, at min arbejdsdag drukner i opgaver som disse.
De tager kostbar tid fra kerneopgaven, der handler om, at skabe sunde tillidsfulde relationer.
Muligheden for at observere og være opsøgende i forhold til de mere isolerede borgere mindskes i høj grad.

Hvornår er socialpsykiatrien blevet omdannet til et sted hvor recovery handler om, at vi som pædagoger rydder op, gør rent, køber ind, udfører roomservice og alt for ofte uden, at beboeren er deltagende.
Er helt klar på, at pædagogisk rengøring, samt andre ADL opgaver hvor det handler om, at klæde borgeren på til, at kunne selv, giver rigtig god mening. Her er også mulighed for et fælles tredje, hvilket skaber grobund for vigtige samtaler.

Men det er ikke det jeg tænker på her og for, at det giver mening, at det er MIG der kommer på job i morgen kræver det, at der er tid til relationsarbejdet.
Så de kære beboere mærker, at vi kan meget mere end praktisk arbejde!

 

Favn livet Lene

Del gerne din mening

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

del gerne din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Springer ud i det