København forude

Lader mig omfavne af din vildskab det, der kendetegner provinsfolks allerstørste tab.
Leger tagfat og gemme i dine stræder, med mine bare tæer jeg henover dine fliser vader.
Voksede op og fandt på ting og sager, blev passet på i ly af dine gader.
Kastede bold op af muren, holdt af når det var kongens have, der var turen.
Det at mærke byen ånde og leve dagen igennem, er noget forstaden fik mig til at glemme.
Savner pulsen der banker, du forsvandt ud af mine tanker.
Lover dig at jeg vender tilbage så snart jeg kan, nu har jeg indsnuset mere end rigelig land.
Prisen for at flytte bort, gjorde tiden med mine kære, alt alt for kort.
Jeg vender snuden den anden vej end op mod sky, og sætter kursen mod min gamle by.

Favn livet Lene