Bør jeg stå frem og indberette mine kollegaer og jeg for omsorgssvigt?

Hvor langt rækker min indberetningspligt overfor de mennesker jeg i virkeligheden bør værne om og passe på?
Når nu jeg godt ved og hver dag er vidne til, at vi i langt højere grad udsætter borgerne for omsorgssvigt på grund af for få ressourcer.

Der er ikke nogle af mine kollegaer der er inkompetente, uetiske eller dårlige til deres arbejde.
Men hvordan kan det forsvares at os de veluddannede, kompetente og erfarne indenfor faget til stadighed vælger at udføre vores arbejde. Når det er synligt for enhver at vi yder daglig omsorgssvigt overfor en gruppe mennesker, der ikke har overskud til at modsætte sig.

Er det fordi vi er trætte, ikke kan overskue konsekvenserne, at vi vedbliver at vende det blinde øje til.
Skal jeg indberette mine kollegaer til Arbejdstilsynet for dagligt bare at se til, at borgerne på de socialpsykiatriske bosteder svigtes og lades i stikken.
Svigter dem ved at vi ikke siger fra, men trods vores etik og moral alligevel bare finder os i det.

Vi er bange, bange for at råbe op og miste vores job. Græsset er ikke længere grønnere hos naboen, så der er ingen steder at flygte hen.

Men det er et job der for mit vedkommende ikke længere kan forsvares rent etisk og menneskeligt.
Et job der er fyldt med frustration og opgivenhed, da det aldrig kan gøres til fulde.
Hvor der er mangel på tid og ressourcer, med fokus på effektiviteten fremfor kvaliteten i vores arbejde, der fylder mere på agendaen.

Hvornår er nok, nok?

Der har gennem de seneste år været fokus på personalets sikkerhed og de mange drab og overfald har skærpet forholdene for os som ansatte.
Men hvem kigger på om borgerne lever under rimelige forhold,og får det som de har krav på?

De har ikke selv overskuddet til at gøre opmærksom på dette, og med tiden er ydelsen ændret væsentligt.
Der kan ikke længere stilles krav om tid med personalet, gåture, samtaler eller andet der kunne fremme deres recoveryproces.

Vi løser den manglende tid med udlevering af mere medicin og stiller ingen spørgsmålstegn til hvorvidt det er rimeligt.

Så bør jeg indberette mine kollegaer og jeg selv for den daglige omsorgssvigt vi er tvunget ud i, at medvirke til?

Favn livet Lene