Hver dag svigtes et utal af patienter i vores akutpsykiatri rundt omkring i hele landet.
De svigtes
Se næste indlæg >
Jeg græmmes!
“Jeg græmmes”, sagde Søren Brun og må indrømme denne følelse også er nået til min virkelighed i psykiatrien.
Heldigvis er jeg ikke bruger af psykiatrien endnu, kun ansat indenfor den. Så jeg kan stadig nå at slippe væk, mens forstanden er til det.
Psykiatrien har været en betydningsfuld del af mit virke gennem de sidste to årtier, og man siger at af skade bliver man klog. Må desværre konstatere at dette ikke har gjort sig gældende her.
Udviklingen i psykiatrien er regredieret så trods det at vi føler, at være nået så meget længere end det hvide snit og eksperimenteren med LSD forsøg har vi ikke udrettet mirakler om i spørger mig.
Mennesker med en psykisk skrøbelighed behandles til stadighed som forsøgsrotter i et laboratorie.
Tvangs sterilisering af mennesker med diverse psykiske handicaps for at minimere at der kom flere til verden af deres slags.
Umyndiggørelse og fjernelse af almene borgerrettigheder som at kunne stemme, føde børn, blive pilot, adoptere m.m
Som når en ko brændemærket for livet får mennesker med en psykisk skrøbelighed et stempel i panden så hele verden kan se at de er andenrangsborgere.
Mennesker med en psykisk lidelse anses for at være en “diagnose” mere end et menneske med eget DNA materiale og en psykisk skrøbelighed. En skrøbelighed der kan medvirke til diverse udfordringer i vedkommendes liv. Der er ikke to mennesker med en skizofreni diagnose der er ens, hvorfor så tilbyde dem den samme behandling?
Alt for ofte oplever jeg at diagnosen blokerer for vores evne til at betragte mennesket som en helhed.
Hvordan skal man slå tilbage på et system der vil tolke og bruge alt imod dig som værende udløst af din diagnose. For din egen skyld vel og mærke, da vores viden som fagpersoner vægter højere end din som menneske.
Mennesker med en psykisk diagnose vil møde en verden af behandlere og støttepersoner der vil dem alt muligt godt, set udfra et behandlingskriterie.
Der fokuseres på symptomer og en behandling af disse, for det er langt lettere end at skulle tilbyde divergens i de behandlingstilbud, der er i psykiatrien.
At se mennesket og arbejde udfra den enkeltes perspektiv og ønsker for eget liv vil jo kræve langt flere personaleressourcer. Derudover vil det at kunne tilbyde alle mennesker det samme ved at behandle dem forskelligt kræve meget mere tid.
Så i kraft af at tiden fossede ud af psykiatriens ellers villige hænder for længe, længe siden så forsvandt også muligheden for, at se mennesket bag diagnosen.
Nu da det er diagnosen der fylder hele billedet påkræves det blot at fylde mennesket med medicin for at fjerne symptomerne.
Det er medicinal industriens legeplads hvor staten tjener millioner af kroner på at psykiatere og læger rundt omkring kan lege katten efter musen i deres hemmelige laboratorie.
Der skal ikke mere til end at indfange folk med en diagnose så har de begrundelsen for at udskrive recepterne, og så er det bare at vente på bivirkningerne så kan de udskrive lidt til disse også.
Er du et af de tilfælde hvor det er svært gennemskueligt hvilken diagnose du matcher, så panik ikke. Det er altid muligt at lave nye diagnoser, også til dig.
De socialpsykiatriske botilbud er med tiden blevet storage rum til mennesker med en psykisk skrøbelighed.
Her render fagfolk rundt og river sig i håret over aldrig at have tid nok mens tastaturet gløder af hovedløs dokumentation så alle de kolde hænder har noget at lægge ind i et excelark.
Psykiatriens historier er blevet politikkernes godnat læsning, de når aldrig at læse det til ende før de er faldet i søvn over det.
Favn livet Lene
Del gerne din mening