Tak fordi du tog dig tid!

Når psykiatrien slår ihjel!

ef3dc9ed-b8f3-4c6f-bfb5-d037251f82c5Hver dag svigtes et utal af patienter i vores akutpsykiatri rundt omkring i hele landet.

De svigtes fordi der ikke tages hensyn til deres individualitet.
De mister deres medbestemmelse og ingen har tid til at lytte til deres historie.

Tiden er knap og kostbar, bruges primært på at opdatere sig gennem tidligere epikriser og faglige drøftelser omkring den medicinske behandling.

Når overbelægninger og manglende ressourcer medvirker til at individet mister sin betydning og erstattes af objektet.

Når det der skulle være et frirum, en velfortjent timeout fra livet når det maser sig på, i stedet udvikler sig til et ophold der kan ende med tvangsforanstaltninger, overgreb på integriteten samt en overladelse til sig selv.

Jeg skammer mig over at være en del af et system der er effektueret med det formål at yde støtte til psykisk skrøbelige mennesker.

Men som en ulv i fåreklæder angriber vi de mennesker der skulle værnes om og ender med at svigte dem massivt.

Vi udskriver mennesker der ikke er færdigbehandlet og finder det optimalt at en indlæggelse primært omhandler medicinsk behandling.

Vi kreerer drabsmænd, selvmordskandidater og svingdørspatienter i det danske sundhedsvæsens psykiatri.

Vores regering burde dømmes meddelagtige når psykisk skrøbelige ender ud i desperate og psykotiske overfald og drab.

Regeringen burde holdes ansvarlige for at godtgøre overfor de familier der mister deres allerkæreste på grund af en svigtende psykiatri.

Selvom dette aldrig kan holdes op imod en undskyldning.

Jeg kan ikke fortsætte med at være passiv deltager i dette samfundsmæssige svigt på vores allersvageste medmennesker.

Favn livet Lene

Del gerne din mening

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

del gerne din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tak fordi du tog dig tid!