Det kan være svært efterhånden at gøre sig klog på hvem, der skal peges fingre af i jagten på syndeb
Se næste indlæg >
Min hud er grænsen til verden, men også min kontaktflade til verden.
Rør ved mig så er du rar, men respekter også når jeg ikke tåler din nærhed.
Det er ikke noget der ligger implicit i det pædagogiske arbejde, at være fysisk tilstede i relationen som fagperson. Det er ikke et krav der kan stilles, men jeg tænker at vi skal blive bedre til at efterstræbe det i vores arbejde.
Huden er både grænsen til verden, men også kontaktfladen til verden.
Mennesker der ikke bliver krammet, klemt, aet og er i fysisk kontakt med andre mennesker risikerer at få hudsult.
Hudsult betegner den følelse af længsel, et menneske kan opleve ved fraværet af fysiske berøringer. Vi hungrer efter fysisk kontakt, og får vi den ikke, kan det have konsekvenser som depression, lavt selvværd og problemer med at knytte sig til andre mennesker.
I psykiatrien hvor jeg har min daglige gang møder jeg alt for mange mennesker, der ikke længere modtager berøring af nogen art.
Jeg er opmærksom på at det for en del mennesker med psykisk skrøbelighed kan være svært, at være tæt med andre mennesker. De er særligt sensitive og har i nogle tilfælde en mindre intimsfære end normalen.
Vores taktil sans består af sanseceller, der er placeret i huden, som er det største organ,vi har. Den har betydning for vores kropsbevidsthed og dannes allerede under svangerskabet.
Vi ved at berøring har afgørende betydning for menneskets trivsel og udvikling.
Lige præcis fordi der frigives hormonerne dopamin og oxytocin når du er fysisk kontakt med et andet menneske.
Begge hormoner påvirker vores relation til andre i en positiv retning. Et øget indhold af oxytocin i blodet sænker desuden blodtrykket, forbedrer tarmfunktionen og sænker indholdet af stresshormonet kortisol.
Når man berøres, giver berøringen ro til nervesystemet, man bliver roligere, finder nemmere hvile og føler sig bedre. Dette bekræfter Eirik Tollefsen, der har arbejdet med massage som pædagogisk redskab i 35 år.
I mit arbejde har jeg dette i fokus og forsøger at være så fysisk som det er muligt, da det også er et felt hvor der skal trædes varsomt.
Jeg tør komme tæt på de mennesker jeg møder i gennem mit arbejde, jeg rækker armene ud og favner dem både fysisk og psykisk.
Berøring kan komme i mange afskygninger og i mange sammenhænge. Men med tanken om at berøring heler og skaber en følelse af samhørighed så tænker jeg det ind i alle mulige øjeblikke.
Mit arbejdsfelt kan være ramt af de mindre attraktive forhold såsom væggelus, usoignerede borgere, beskidte boliger med mere.
Men trods dette skal berøring være en del af vores samvær, i et omfang hvor begge parter kan være i det.
Huden vores største organ kan beskytte os mod verden og den kan være medvirkende til at vi ikke føler os helt alene i verden.
Jeg er altid klar til at give et kram, tage en hånd og give et klem på min vej.
Også selvom det betyder jeg skal sidde tæt på en seng hvor der kunne være væggelus med i krammet….
Den berøring jeg giver gennem en arbejdsdag kommer også mig tilgode for mine hormoner bliver i lige så høj grad udskilt og vil give mig en større følelse af velvære og succes i arbejdet og som menneske.
Mennesker har brug for mennesker
Favn livet Lene
Del gerne din mening