Manien er depressionens stemme!

Han er klagende og i sorg over alt hvad han har mistet gennem livet. Opsluges af alt det sorte i en så overvældende mænge, at hverdagen ikke kan magtes.

Opholder sig størstedelen af døgnet gemt under dynens efterhånden fedtede dynebetræk.
Hans hår sidder som aftenen inden, da han vågner næste morgen. Natten har ikke formået at give ham fornyet energi, han føler sig stadig ligeså udmattet både kropsligt og i tankerne, som dagen forinden.

Tanken om hvad livet har af værd fylder i hans bevidsthed, han er en passiv iagttager til menneskene omkring ham.
De lytter ikke længere til hans klage og jamren, den har formået at dræne dem i samme omfang som hans eget sorte.
Dagene flyder sammen i et formålsløst virvar af kaos og tiden har mistet sin betydning.
Tiden kunne have tabt sine visere og han ville ikke have ænset dette.
Livet fortsætter ufortrødent ved siden af ham, og overdøver den klagende monotone lyd, der lyder fra ham.

Han rækker ud efter en forbipasserende og jamrer i sin forpinthed til vedkommende at han ikke magter at være i livet, at smerten indeni er for voldsom til, at kunne bære alene.
Medlidenheden tvinger dem i knæ, de lytter for en stund, forsøger med trøst og lindring men intet hjælper på depressionens vogter.
Sygner langsomt bort, gemt under et lag af gammelt skidt. Magter intet i livet og sulter sig til roens komme.
Intet har betydning længere, ser kun alt der ikke blev.

Som depressionen letter, løftes han langsomt op mod uanede højder.
Der er intet her der kan stoppe ham, og der er ikke det han ikke kan nå.
Søvnen der har forfulgt ham så længe holdes for døren, lever af kærlighed til livet og kildevandet hældes ud af ørene i en uafbrudt strøm af tankespring og beretninger.
Der er ingen tid at spilde og alt for meget der skal nåes.
Han er styrmand, kaptajn, kok, matros og der er ingen som han, der kan manøvrere dette skib rundt på de 7 have.
Omgivelserne udmattes af hans tempo, falder af i talestrømmen og lader ham selv fare videre derudaf.

Efter ham springer en strøm af ord, umuligt at finde hoved og hale i for mange, en ny tanke opstår inden den i gangværende sætning er fuldt til ende…..

 

Favn livet Lene