Omsorg kan ikke ydes bag lukkede døre!

Ved godt i er trætte af hjertesuk og vores evindelige klager over farlige arbejdsforhold.
Men hvad skal der efterhånden til for, at få jer til at lytte, jeg mener virkelig at lytte helt intenst og SÅ rent faktisk også, at reagere på det i hører. At ønske sammen med os at der sker markante ændringer indenfor vores område, så vi ikke skal frygte for vores liv på daglig basis.

Gennem alt for lang tid har vi råbt og skreget for døve ører, det har kostet blod på politikkernes bord.
Massere af blod har måttet flyde gennem de sidste år, og hver gang har reaktionen været “Nu skal der ske noget indenfor både behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien”.
Der stimles sammen og en masse kloge hoveder bliver enige om, at nu er nok sku nok.
Der laves årsagsanalyser og hver gang falder ansvaret over på de, der ikke længere har en stemme til, at ytre sig og komme med et reelt forsvar.
De der har måtte lade livet fordi forholdene indenfor psykiatrien på ingen måde er forsvarligt for nogen, at færdes i medmindre de har alarmer på og lukker døren bag sig, de får skylden for deres gerningsmands usle handlinger.

Men vi kan ikke yde omsorg bag låste døre, vi er nødsaget til at møde de mennesker vi går på arbejde for face to face.
Helt tæt på kommer vi og ind i mellem for tæt måske, der skal sættes rammer den skrøbelige og udadreagerende beboer kan navigere i. Behandlingspsykiatri og socialpsykiatri er to vidt forskellige ting, vores handlemuligheder er så langt fra hinanden og alligevel huser vi beboere, der er så dårlige psykisk, at de burde være indlagt eller i et andet regi.
Socialpsykiatrien er en gråzone af skæbner, der er så individuelle, at det ikke er hensigtsmæssigt, at drysse dem tilfældigt rundt med nærmest lukkede øjne fra visitationen.

De 5 mord på ansatte i socialpsykiatrien samt den seneste dybt tragiske hændelse i går aftes er tydelige eksempler på, at denne sammensætning på de mange bosteder er hul i hovedet.
At have svært misbrugende beboere, voldsdømte beboere boende sammen med angste og skrøbelige beboere er vanvittigt.
At man som personale skal forholde sig til beboere med dom for vold mod personalet bor på et social psykiatrisk bosted, hvor eneste forsvar er en alarm, er som at spille russisk roulette hver dag man går på arbejde.

Bunden er nået Danmark og om der ikke sker en ændring inden for vores område, vil der med tiden ikke være nogen til at yde omsorg for vores svageste borgere i samfundet.

Del om du mener der skal ændringer til.
#sammengørvienforskel

 

Favn livet Lene