Regnen gør ingen våde på de lukkede afsnit….men når solens stråler derind!

Lyden fra bilernes dæk, der bevæger sig henover den halvvåde asfalt, og ved fodgængerovergangen fanges min koncentration af de bib, der er sat i verden for, at den blinde lettere kan navigere rundt i trafikken.
Mine fødder bevæger sig hen over flisernes ujævne firkanter ned af Fælledvej.

Sætter lidt mere pris på mit frie liv, da en dag som denne bevidner hvor heldig jeg faktisk er, at have den.
Et besøg på lukket afsnit, hvor mennesker opbevares når de har det allersværest eller når omgivelserne bestemmer det er her de skal være.

Eneste mulighed for, at trække frisk luft er ved elevator skakten hvor samtlige rygere trasker ud for, at få en smøg.
Her er friheden sat på hold og er ikke længere en menneskeret.
De der skal passes på og værnes om hænger ud her.
I rammer der er et patient/behandler system, pyntet op med et par planter, nogle spil, dvd’er og lidt litteratur for underholdningens skyld.
Et afbræk i en hverdag hvor alt er ens og trivialiteten driver gæk med en.

Tiden er uden betydning herinde men for, at skabe bare en smule struktur og rytme i hverdagen, er der sat et kæmpe whiteboard op på gangen.
Til de der måtte glemme de få daglige tilbud som morgenmøde med sang, gymnastik og tai chi er her et skema over ugens 7 dage.
Som ekstra service er der også en info om hvordan vejret er ude i den virkelige verden.

Spiller kalaha på mit visit, der imens det står på vidner om den “normalitet” der ellers mangler herinde.
Stedet hvor alt uventet kan ske og rummene er fyldt op med mennesker, der har time out fra livet.
Der er overbelægning på afdelingen så en må ligge på gangen gemt bag skærme, der ikke sorterer lys og lyd væk fra omgivelserne.

Personalet er i ført nøgler til alle døre, og alarmer til, at beskytte sig i mod de vanvittige, der måtte gå besærk.
Som besøgende har du ingen beskyttelse men færdes rundt i miljøet blandt alle de indlagte, uden nøgle og alarm.
Kun personalet er bemyndiget til at lukke dig ud i livet, deraf betegnelsen lukket afsnit.

Der bliver slidt nogle dybe furer i linoleummen fra de mange sko, der trasker op og ned rastløse og i egen forpinthed.
Til at dulme smerten, angsten, eller uroen indeni gives en pille til det hele.
Tiden har mistet sin betydning og viserne tikker sløvt derudaf.
Efter en time låses jeg ud igen, og tager en dyb indånding af den regnfulde luft.