Tak for dig der er medvirkende til, at jeg hver dag har noget at stå op til🙏

Kære dig jeg møder som en del af mit arbejde i socialpsykiatrien.

Tak fordi du bærer over med mig når du gang på gang møder mig fortravlet på gangen eller fuldt beskæftiget på kontoret.
Tak fordi du tilsidesætter dine egne problemer og udfordringer i hverdagen, for at give andre eller mig den hjælp og støtte jeg kan stå og mangle.
Som at få hentet frokost op fra kantinen eller en appelsin i boligen, når maven den knurrer.
Tak for trøst og omsorg fra dig når hovedet værker af begyndende migræne fordi arbejdsdagens tyngde bevirker for lidt væske, toiletbesøg og måltider. Selvom jeg får den betalt af kommunen.
Tak til dig der favner og rummer dine naboer og genboer ved, at lytte og støtte som jeg ellers burde have gjort om jeg havde haft tiden til det.
Tak for at du ofte må bære over med andre og mig når lokummet brænder på.
Tak for at du hver dag vil mig på trods af det svigt du må føle fordi jeg aldrig har den fornødne tid til virkelig at lytte.
Tak fordi du stoler på mig og har tillid til at jeg vil dig det allerbedste selvom det primært omhandler et medicinsk tilbud.
Tak fordi du altid forsøger at komme i kontakt med mig selvom du må opleve det som lidt af en bjergbestigning.

Tak for dig der er medvirkende til, at jeg hver dag har noget at stå op til🙏

Kærlig hilsen
En fortravlet socialpædagog

Kan tro flytte bjerge i det skæve hus på Nørrebro!

Hvad fanden forventes der af mig, et sølle lille menneske i det store brætspil livet.

Favn livet Lene