De små skridt i retning af en bedre socialpsykiatri!

Giv os Danmark tilbage…

d95eb7d4-a2a4-43e0-bbac-e12e1b0daccaKære Politikere

Giv os Danmark tilbage som Natasja i sin tid sagde.

Vores land så højt mod nord, her de klogeste politikere måske bor.
Vi skal bygge vores velfærd på en klippe beskyttet mod stormen der vil komme, i skal beslutte det nu for inden længe er jeres forhandlinger omme.
Der var engang hvor systemet favnede os ansatte gennem tillid, ansvar og tro, hvordan er vi havnet her hvor end ikke dette mere kan bo.
I drukner os i hovedløse dokumenter og regler blot for reglens skyld, så tiden går fra borgeren og hr Jensen får en byld.
Patienter der ligger i de dyre senge og blot venter, på hvad der skal ske eller om en udskrivning dem indhenter.
Med lov skal land bygges og ret skal være ret, men vi kan jo intet af dette overholde når vi bare køres træt.
Retten til som patient at møde et sundhedssystem der øger muligheden
for helbredelse og ikke blot spænder ben, eller værst af alt forløbet ender med du blot får flere mén.
At du som indlagt føler dig set, hørt og forstået og først udskrives når det nødvendige rent faktisk er nået.
Nybagte mødre sendes hjem efter 6 timer med nyt liv i deres favn, de har knapt forstået at skibet nu endelig er endt i havn.
Mennesker med ondt i sjælen kastes på gaden for der at deale med stemmer og angst, ender alt for ofte med blot at blive en del af politiets fangst.
Der var engang hvor vi ansatte i det offentlige blev lyttet til og taget med på råd, nu sejler ledelse og ansatte oftest rundt i hver sin båd.
For mange kokke fordærver maden og alt må smides væk, det er som regeringen gerne vil have i både pose og i sæk.
Jo færre hænder det kan skæres ned til for de mindst mulig knaster, så scorer du topbonus og lader også de ansatte uden laster.
Her er ikke tid til hverken at ryge, spise eller gå på toilet før du har fri, som ansat i det offentlige kan vi nemlig effektivisering rigtig godt li’.
Gemt under uendelige bunker af sager der jo faktisk handler om et menneskes liv, handles alt for ofte uden hensyn til den enkelte men ud fra et regel perspektiv.
Hvad du finder på at argumenter for ej at få et job, det er jo som om undskyldningerne aldrig hører op.
Kan du ikke løfte hovedet, nå men du kan jo stadig gå og stå, så bare rolig vi skal nok et job til dig få. Er du lam i den højre side, så må den venstre på jobbet lide.
Alt er strammet ind og vi skal gå med livrem og seler under kontrol, for hvad nu hvis der op af æsken kom farende en trold.
Politikere kan i ikke se i har skabt en lavine af kaos, smerte og angst i vores land, i har bygget vores velfærd i noget der nu mest af alt minder om kviksand.
Giv os tiden tilbage og slip jeres kontrol for alt at kunne måle, det kan vores velfærdssystem jo på ingen måde tåle.
Husk at os der hver dag er derude og gør alt hvad vi kan, det er os der ved og tør at risikere det hele for vort land.

Favn livet Lene

Del gerne din mening

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

del gerne din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De små skridt i retning af en bedre socialpsykiatri!