Man er sin egen lykkes smed…

Husk at være dig selv nærmest, det betaler sig ikke at hjælpe sin næste. 

Aldrig har vi løbet stærkere i det offentlige og aldrig har der været stillet den mængde af krav og forventninger til vores arbejdsindsats som der gør i dag.

Det er arbejdsgivers marked og vi bliver slagtet som ubrugeligt kvæg i denne tid hvor økologi og veganerkost er i højsædet, om vi ikke speeder op og følger med strømmen. 

Den dag benene knækker sammen under os står en ny klar til at overtage det du ikke kunne magte at håndtere, og hvor kynisk det end måtte lyde så er takken for din indsats med stor sandsynlighed en fyreseddel på gråt papir. 

Alle os der render livet af os for at værne om alle de der ikke kan selv, de syge, de skrøbelige, de sørgmodige, de sindssyge, de senile, de stenede ja dem allesammen hvem end de måtte være. 

Der er ingen der takker dig eller hjælper dig på benene når du først ligger der selv, slidt ned af at løfte mere end godt var. 

Når du bliver syg af at være der for andre og glemmer dig selv i farten, der er takken at du kasseres og erstattes af en der kan. 

Aldrig har vi kunnet og vidst så meget som vi kan i dag, teknologien er forlængst løbet om hjørner med os og etikken er gået hjemmefra.

På trods af dette behandler vi til stadighed vores svageste, sygeste og ældste samt yngste borgere med mindre og mindre respekt og fornuft fordi vi aldrig har tid og muligheder nok. 

Hallo løsninger og politikere der driver langhalm på de i forvejen få ressourcer og skærer ind til benet på den offentlige sektor, der kun syner skind og ben.

Det er ikke muligt at dulme smerterne i knoglerne og det er alt der er tilbage at gøre godt med. 

Der vil ikke findes løsninger som kan råde bod på de gentagne nedskæringer regeringen har udført gennem årene. 

Den offentlige sektor er dømt til at fejle, de syge vil ikke blive raske, de raske vil blive kørt ned, de gamle dø før tid i ensomhed, vores børn og unge vokser op i en nedgangstid hvor de på trods af umættelig materialistisk overflod ikke vil ønske at blive syge i krop eller sjæl. 

Hvor alle os der ønsker at hjælpe vores næste ender med,  at måtte hjælpe os selv. 

Favn livet Lene