Vi ejer ikke vores børn

Kontrol og ejerskab er to vildledte egenskaber når det kommer til forældreskabet.
Du ejer ikke dine børn, du har rettighederne til, at træffe gode og sunde valg på deres vegne indtil den dag de selv kan.
Vi lever i en tid hvor det, at kunne vise frem hvad vi har præsteret er i højsædet.
Det samme gør sig gældende den dag vi får børn, de skal vises frem og gennem verdens blik på vores små poder elsker vi dem ubetinget.

Selvom vores børn er et produkt af far og mors genmasse er det nu ikke ensbetydende med at de er vores.
Ihvertfald ikke for altid. Man vælger ikke sin familie den fødes man ind i, men vi vælger hvilke mennesker, der senere i vores voksenliv skal ind i primærzonen.
Ind der hvor man er vigtig og betydningsfuld.

Lær dit barn at elske verden som den er, for det tager for lang tid, at skulle lave alt om.
Men lær det samtidig at kunne skelne mellem skidt og kanel, samt at handle udfra egne værdier men også, at kunne ændre kurs fordi det har betydning for et andet menneske tæt på.

Der findes et utal af selvhjælpsbøger indenfor rigtig mange emner, en del mennesker må altså have behov for noget at støtte sig til når det kommer til områder i deres liv, der er nye eller udfordrende.
Vi vil så nødig gøre noget forkert, for hele verden kigger jo med på sidelinjen.

Det værende sig områder som børn og opdragelse, vægt og kost, træningsformer, kom i balance og bøger der kan lære os om vores kønsorganer og hvordan de anvendes optimalt. Der findes sågar også bøger om vores udskillelse, hvad fortæller tarmene om det liv du lever.

Der er alt hjælp, at hente i verden til, at jeg kan komme igennem livet på den bedst mulige måde.
Rygestop, misbrugsadfærd, graviditetsgener og hvordan bliver jeg et bedre menneske, kvinde, hustru, mor.
Listen er uendelig og tiden er knap, hvordan skal jeg kunne nå at pløje mig i gennem alt den viden om hvordan jeg gør bedst?
Ellers kan jeg tage på en renselsesrejse, dannelsesrejse og ud for at finde mig selv.

Mennesket er et socialt væsen og søger gennem en spejling i andre at finde meningen i eget liv.
Perfektionisme eller ligegyldighed, giv mig noget så jeg får fyldt min identitet imens jeg er til.

Livet er svært og udfordrende om vi alle skal leve op til den samme standard for hvad det gode liv er.

Den dag vi får børn gives os en mulighed for at leve et liv, der er langt mere uselvisk end ellers.
Et lille nyt væsen kommer til, at få betydning ud over ens egne behov for tilfredsstillelse.
Men vi forventer også en grad af returnering af alt det vi har ofret og givet dette væsen, alt vi har givet op og måtte ændre i vores eget liv, for at skabe plads til dette nye.

Kærlighed ser jeg som evnen til, at kunne give noget til et andet menneske uden, at forvente noget den anden vej.
Det lille barn elsker os ikke den anden vej, der er nærmere tale om en dyb afhængighed, der kan grænse til skræmmende indeni som nybagt mor.
Tænk om jeg ikke elsker mit barn nok eller kan man elske det for meget?

I den sunde relation mellem forældre og barn skal man også kunne give slip og give plads til, at det kan udvikle sig og få skabt egen identitet.
I relationen er kærlighed også, at sætte de grænser der er nødvendige for at barnet kan lære at begå sig i det samfund det skal være en del af.

Mange forældre føler sig udfordret i grænsesætningen og fyldes af dårlig samvittighed efterfølgende, denne kan bevirke de kompenserer ved, at forkæle barnet.
De sender forvirrende signaler til barnet om, at de ikke virkelig mener det de ellers startede med, at markere i grænsesætningen.
Denne inkonsekvens i opdragelsen giver kamp til stregen senere om barnet oplever at forældrene ikke kan holde ord.
Det skaber utryghed og uro hos barnet.

Det er jo ikke anderledes for os voksne, der har behov for at vi kan regne med at det der bliver sagt overholdes, for hvad skal man ellers gå ud fra er vilkåret.

Med tiden vokser det op og afstanden i mellem barn og forældre bliver tydeligere med alderen.

Som mor til 3 i alderen 25-22-15 har jeg erfaret, at relationen til dit barn ikke er noget man kommer sovende til.
Det et hårdt arbejde 24/7 og du kan ikke trykke på rewind knappen og lave noget om.
Erfaringer er brugbare i en vis udstrækning og på den anden side, er ingen børn ens så det er ikke bare at finde den gamle brugsanvisning frem fra gemmerne.

Savner den helt tætte og symbiotiske kontakt jeg havde med mine børn da de var små. Der var ikke mulighed for at sige fra i kontakten, andet end når blikket blev vigende så var det en tydelig indikation på at de var mætte af stimuli.
Det er en tid der samtid slider på dig, da egne behov ikke udleves. ALT handler om dette lille væsen, der skal lære livet fra starten gennem dig. Du er vejviseren indtil teenagealderen hvor dine veje med sikkerhed er de forkerte.

Teenagetiden er ALT andet end en dans på roser, du vil stikke dig flere gange end du nyder buketten.
Det er en periode hvor dine værdier, grænser og integritet sættes på den sværeste test nogensinde.
Heldigvis kommer langt de fleste vel i gennem denne periode også.

Ellers må du låne bogen “forstå din teenager”.

Tænker det vil være lettere at komme vel gennem perioden om fundamentet for en sund relation er lagt tidligt i opdragelsen.
Tydelighed og konsekvens i opdragelsen er gode ingredienser, men i høj grad også respekt og ansvar for det er deres liv.

Ingen ejer deres børn og om man husker at de kun er til låns, og ville man selv låne de eksemplarer man har liggende så er man godt på vej.

Vi er KUN mennesker og der er ingen endegyldig opskrift på hvordan vi som forældre medvirker til at få sunde, harmoniske børn.
Jeg har fejlet mange gange og tenderer til det uperfekte i denne sammenhæng, men jeg elsker det jeg ser, der er kommet ud af dem alle 3 ❤️.

 

Favn livet Lene