Mødre med stort M

I legehuset trisser lille Nova rundt og børster bordet af for sand, lægger de små forskellig farvede  tallerkener på, en til mor, en til far, en til lillen og en til hunden.

I dukkevognen ligger en dukke med dyne på, godt pakket ind i flere lag tøj for ikke at fryse.
Omsorgen for andre, empatien og klargørelsen til en dag selv, at skulle blive mor er ved, at blive dannet.
Langt henne på legepladsen kommer lille Søren, slæbende med alt muligt træ og kasser. Han provianterer og holder familien forsynet så de ikke går til af sult og sørger for, at de har tag over hovedet.

Rollefordelingen er tydelig og klar allerede tidligt i børnenes leg. På trods af mange års frihedskamp for kvinderne i håbet om, at opnå samme rettigheder som mændene, er mønsteret stadig det samme.
Kvinderne føder og barsler, og de første mange måneder er de den primære i relationen til de små poder og mændene forsørger og slæber proviant hjem til hytten.

Men nu er det jo også sådan, at vi kvinder gerne vil være den primære det første lange stykke tid, ihvertfald størstedelen af os.
Hele vores krop er jo sat i system for, at barnet kan leve af os, og i os.
De starter med at bo til leje de første 40 uger og fylder for hver dag mere og mere. Som ugerne går mærker vi hvordan de får overtaget vores krop.
Alt værker og knirker, læggene går i krampe, åreknuder invaderer benene, forstoppelsen laver en blokade og den konstante trang til at skulle lade vandet er ulidelig, sure opstød, hæmorider for ikke at nævne brysterne, der tynger af overvægten.
Vi er langsomt ved at transformere os til en stor malkemaskine, hvor barnet skal opholde sig allerhelst de første 6 måneder af deres liv.

Inklusion i alle sammenhænge er topmoderne anno 2017, dette gælder også når det kommer til graviditet, fødselsforberedelse og selve fødslen, men også tiden efter hvor der skal barsles.
Der ligger en forventning om fra samfundets side, at en barsel er 6 mrd og så er du også pålagt yderligere 2-6 mrd hvor i som familie må finde en løsning, da der ikke er pladsgaranti førend omkring barnet er 8-12 mrd.

De første par måneder er kun et spørgsmål om reel overlevelse både som barn og som forældre.
Det er en tid på glatis, efterladt på en isflage helt alene i oceanet uden nogen mulighed for hjælp.
Det er ikke fordi du ikke kan læse dig til 1 million gode anbefalinger og rådgivning om alt det måtte være.
Men alt det er fuldstændig uden betydning den dag man som mor og far efterlades hjemme med en nyfødt.

Fædrene er i en udsat position gennem den første tid, de skal kunne navigere i et hormonkaos der kommer til udtryk gennem splittede og urimelig ønsker og antagelser fra den nybagte mor.
Hvordan skal et samarbejde med en halvpsykotisk kvinde, der har fået det dyrebareste i hænderne nogen sinde kunne blive en succes.

Mangel på søvn og en krop der et blevet misbrugt og slagtet gennem næsten 1 år, denne skal nu fungere i et rationelt samspil med et helt nyt væsen, der intet kan og en far der står samme sted som for 1 år siden.
Mænd skal barsle, deltage i fødselsforberedelse og selvfølgelig også i fødslen koste hvad det vil.
Det er jo noget vi gør sammen som familie.

Er vi kvinder i virkeligheden gode nok til, at give ansvaret fra os, ønsker vi at dele dette med en far eller har vi nok i os selv og det lille nye væsen.
Fysisk kontakt er absolut udelukket det første lange stykke tid, og gennem amningen får vi aktiveret vores endorfiner og gennem disse føler vi samme velbehag som manden før kunne give os i en god orgasme.

Er der plads til farmand i vores symbiotiske redebyggeri og tør vi give ansvaret til ham.
Får han lov til, at skabe sin egen nære relation med dette væsen der ligesåmeget er hans.
Tænker vi at han magter opgaven i samme udstrækning som vi selv.
Der skabes en helt særlig følelsesmæssig kontakt i mellem mor og barn i forbindelse med graviditeten men i høj grad også kort tid efter fødslen. Amning er medvirkende til rent fysisk, at i gang sætte denne tilknytning mellem mor og barn.

Den del mangler faren og da barnet ammes 8-10 gange gennem et døgn i den første tid, så er der ikke meget tid tilbage til ham.
Den tid der er tilbage handler primært om skiftning og beundring, og vi vil jo nødig slippe klumpen til andre.
Det kan være næsten umuligt for far, at få lov at lære sit lille barn at kende, uden at der står en mor på lur, der tænker at hun kan bedst.

Så kvinder og mødre med stort M, alle jer der ønsker at få lige rettigheder i forhold til barsel og at mændene skal mere på banen.
Det starter indeni jer, at i lærer at give slip på kontrollen og tanken om at i kan bedst.

 

Favn livet Lene