#viermereværd på vej mod et anarkistisk samfund!

Den mørke tid tvinger de depressive i knæ og de misbrugene forsøger, at gemme en mønt til julegaverne.

202c1b4a-c51c-4e68-988f-56f31abb77b3Julen er hjerternes fest det samme gælder i det skæve hus på Nørrebro.
Her er det blot de bristede hjerter klippet med børnesakse af sikkerhedsmæssige grunde.
Den mørke tid tvinger de depressive i knæ og de misbrugene forsøger, at gemme en mønt til julegaverne.
December måned er hård for en del af de mennesker der bor her, fordi den vidner om det sparsomme eller manglende netværk.

I hallen tager juletræet med sin pynt imod de der kommer på visit, det er pyntet pænt af personalet så det tager sig ordentligt ud.

Men hvad er et træ uden julegaver under, dem er der ikke nogen af i det skæve hus for de er sparet væk af kommunen.
På trods af dette forsøges det at få julestemningen i hus inden den 24. December ankommer.
Med julefrokost og pynt på alle etager der bevidner julens komme indtil det en dag ligger og flyder på gulvet som tegn på den smerte julen også kan fremkalde.

Højtider er for mange af borgerne noget der bare skal overstås, fordi den er forbundet med mere sorg end glæde.
Et tegn på at den daglige ensomhed er reel og på de særlige dage føles denne i endnu større grad.
Det er ikke muligt at favne alle på en dag som juleaften, for med 4 personaler til 34 borgere og stor komsammen i stueetagen vil der være nogen der sidder alene tilbage. De der ikke rummer og overskuer det store fællesskab og i stedet isolerer sig i egen bolig.

Det er jul det er cool for de der har lært at denne bringer folk sammen. Men i det skæve hus virker afstanden i denne tid ofte endnu større.
Der skal værnes ekstra om de sårbare som personale for, at alle kommer hele gennem julen og ikke sygner helt hen bag gamle grannåle og tørre pebernødder.
Julemanden kommer ikke forbi det skæve hus på Nørrebro, for han kender ikke adressen.

Glædelig jul til alle jer, fra alle os i det skæve hus på Nørrebro

Favn livet Lene

Del gerne din mening

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

del gerne din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#viermereværd på vej mod et anarkistisk samfund!