Lægger sindsygen fra mig og træder ind i normalen, føler mig ofte fanget i en blindgyde.

Jeg er kun et menneske!
Dette forsøger jeg at minde mig selv om for, at dulme min dårlige samvittighed. Dagene hvor følelsen af utilstrækkelighed overmander min evne til, at holde modet oppe og fanen højt.
At balancere i et arbejdsfelt, der rummer en kompleksitet og grænseløshed i opgavetyperne, som de færreste udefra vel egentlig kan forholde sig til virkelig er en del af vores hverdag.
Samtidig med dette skal jeg kunne afklæde mig alt dette inden arbejdsdagen ender.
Træde i civil og være mor, hustru, søster og datter.
Lægge sindsygen fra mig og træde ind i normalen, føler mig ofte fanget i en blindgyde.
Hver dag er som en ny labyrint hvor det er umuligt at forudse hvilken retning eller vej der er den rigtige.

Jeg er kun et menneske, derom vidner min indre smerte når døden indtræffer og endnu et menneske jeg har knyttet mig til går bort.
Selvom skæbnen har været ilter og vild ved mange af de mennesker jeg møder i min hverdag, så føler jeg at livet har
været velkomment og ønsket.
At sige farvel føles tomt,men det er en uvilkårlig del af det at leve og være.
Føler til tider at jeg er medvirkende til at gøre livet til en god stund.
Det befinder jeg mig godt i, for livet har ingen garantier og pludselig er det væk.
Jeg vil gerne være der til det sidste, og jeg tør at holde af.
Det hårde liv sætter flere spor på sin vej, arrene har deres egen historie men ikke alle har nogen der vil lytte.
Ingen skal dø alene, det burde være ganske uhørt at lade dette ske.

Tiden er min værste fjende, den arbejder alt for ofte imod mig.
Enten er der alt for lidt af den, ellers snegler den sig afsted.
Jeg er kun et menneske det har jeg erfaret med tiden.
Det ansvar der lægges i mine hænder vil jeg værne om og sikre at alle har det godt.
Ofte arbejder jeg imod tiden, for ting tager tid og skal det gøres ordentligt så tager det længere tid.
Kommer tid, kommer råd. Men jeg ved ikke om tiden er moden til, at vente på om det var tiden værd.
Tid er mere værdifuld end noget andet og alligevel så ødsler vi den og udnytter ikke dens fulde potentiale.
Om tiden gik i stå, ville jeg kunne nå at rette op på det jeg aldrig fik rettet.

Jeg er kun et menneske af kød og blod, med en vis portion af styrke og mod der ofte sættes på prøve.
Der er ingen grund til at puste sig op og blive farlig i mit arbejdsfelt, for det preller af på alle de, der gennem livet har mødt alt for meget modstand.
Jeg ynder i stedet at møde omgivelserne i øjenhøjde og med respekt for at vi alle er lige meget værd.
At der ikke er en stemme der er for spinkel eller uinteressant til at komme i spil.
Jeg er kun et menneske og tiden har ændret mig en del.
Jeg er for det meste det menneske jeg kan se i øjnene og være stolt af heldigvis.
Står fasttømret i fundamentet af faglighed og erfaring gennem mange år, dedikeret til de skæve eksistenser.
Vi er alle jo kun mennesker på godt og ondt.

Favn livet Lene