Tænk om du en dag blev prikket på skulderen

Lad os håbe at det ikke er dig eller en der står dig kært og nært, der bliver prikkerundens næste kasteskyts.
For da kan frisk fredag risikere at blive blue monday.

Frisk fredag det er sidst på ugen og nu skal der tages stilling til hvilke patienter, der kan udskrives for at frigive pladser til weekendens komme.
De patienter der vinder i dette lotteri kan ikke med friheden også få en garanti for at de er færdigbehandlet.
Det er udelukkende et spørgsmål om ikke at have det sværest, at der er nogen der har det værre end dem.
Med dette kriterie som fokus prikkes patienterne på skulderen af overlægen og kastes om nødvendigt ud på den anden side af den låste dør.

Frisk fredag får pludselig en helt anden betydning, her hvor prikkerunden finder sted. Måske er det lidt for friskt!
Dagen hvor indlagte patienter i psykiatrisk regi vurderes klar til udskrivning af den ansvarlige overlæge på stedet.
En vurdering der kan vise sig at få fatale konsekvenser for den pågældende, de pårørende, de ansatte på bostederne, naboer ja i princippet for hele civilbefolkningen.

Denne udskrivning af patienten på baggrund af en overlæges vurdering er ikke som man ellers kunne ønske sig, taget udfra et klinisk blik og dennes faglige vurdering. Der er i langt højere grad tale om en beslutning, taget med kniven for struben.
Hvem er mest klar til at komme ud?

Desværre kan dette betyde at selvsamme læge vil være delagtiggjort i at den fortidligt udskrevne patient sætter en kniv for struben af et uskyldigt menneske.
Men konsekvensen af den for tidlige udskrivelse kan også medvirke til, at et psykisk skrøbeligt menneske tager sit liv.

Den beskyttelse en psykiatrisk sengeplads indebærer kan ofte ikke erstattes af hverken pårørende eller bostederne.
Vi er som samfund ansvarlige for at vores børn i institutionerne rundt omkring værnes om i de timer hvor deres forældre er på job.
At vores ældre borgere plejes og passes når livet i eget hjem bliver for svært.
At vores sidste tid i livet kan blive hjulpet på vej af kompetente og omsorgsfulde mennesker på et hospice.

Vi er som borgere i dette land beskyttet af vores love og regler udført af vores politi og domstole.
Vi forventer og efterstræber at være indlagt i somatisk regi indtil vi er færdigbehandlet og klar til at blive udskrevet og eventuelt følge en ambulant behandling.
Men når det kommer til den psykiatriske patient og dennes vilkår så bliver det hele mudret og sløret. Her hersker travlhed, overbelægninger, prikkerunder og frisk fredagshumør.

Tænk om det sjette drab i psykiatrien blev mig.

Når psykiatrien slår ihjel!

Favn livet Lene