Det sidste nakkeskud til vores sundhedsvæsen, ”hospitalsplan 2020”

Det sidste nakkeskud til vores sundhedsvæsen, ”hospitalsplan 2020”

”Region hovedstaden fortæller i deres forord til deres ”hospitalsplan 2020”, at de har intention om ikke blot at være landets største men også, at skulle blive landets førende sundhedsvæsen.

Den skal afspejle borgernes forventning til et topmoderne sundhedsvæsen, som er kendetegnet ved behandling af høj kvalitet på internationalt niveau- uanset om man har en fysisk eller psykisk sygdom.

De forholder sig også til, at der vil være nogle store økonomiske udfordringer de kommende år, der vil bevirke, at der skal sikres en struktur som understøtter et effektivt hospitalsvæsen.”

Tror det gibber i de fleste ansatte indenfor sundhedsvæsnet når økonomi og effektivisering kommunikeres ud i samme sætning, for er der noget vi kender til så er det et skrabet budget, nedskæringer og den evindelige udmelding om, at der ikke er penge i kassen desværre.

Løsningen ender derfor med, at udforme hallo løsninger der omhandler effektivisering i stedet. Så løber vi lidt stærkere end normalt og får flere opgaver at håndtere.

”Region hovedstaden arbejder hele tiden med, at sikre et sundhedsvæsen, der er kendetegnet af udvikling og høj faglig kvalitet i behandlingen.”

Hvordan hænger det sammen om vi fryser et billede af vores nuværende sundhedsvæsen, der efterhånden er skåret så langt ind til benet, at der kun er knækkede knogler tilbage at gnave i.

Patienter kan ikke længere sikres optimal pleje under indlæggelser, lægerne er fanget ved skrivebordet med lægesekretærens kittel på, i gang med at lære, at skrive med 10 fingersystemet.

Sygeplejerskerne løber både halve og hele maratons gennem en arbejdsdag, og indholdet minder i langt højere grad om det brandvæsnet udfører, med ildebrandslukninger frem for sygepleje, der burde være kerneopgaven.

De patienter der får forvildet sig ind i vores sundhedsvæsens jungle af bureaukrati med ventelistesystemer og dagsordener, skal være heldige at slippe ud i live, da det ofte ikke opdages hvad de virkelig fejler førend det er for sent. Ellers kan de få de en ekstra bonus med i udskrivelsen i form af tryk sår, lungebetændelse eller en forstoppelse.

”Hospitalsplan 2020” skal fastholde fokus på at udvikle bedre sammenhængende patientbehandling, hvor patientens situation styrer forløbet, og målet er øget kvalitet.

Den akutte indsats i somatikken starter ofte med den præhospitale indsats. Bedre kendt som 1813. Når du ringer 1813 kan du være sikker på, at ringer du om samme akutte udfordring, vil du modtage ligeså mange muligheder for handling som de gange du ringer. Så kan du selv sortere i mulighederne efterfølgende, afhængig af humøret. ”

Eksempel: Jeg ringer 1813 i forbindelse med at jeg på jobbet stikker mig på en insulin nål. Første opkald fanger jeg en læge på linjen, der opfordrer mig til at få spist en god portion mad, da jeg kan risikere at have fået insulin i kroppen gennem nålen. Der er ikke andre forbehold og ej heller grund til at sætte et stikskade forløb i gang.

Jeg lægger røret på og føler lidt jeg er fanget i skjult kamera.

Kan ikke forholde mig til at jeg bare skal indtage et måltid og så er den klaret, derfor ringer jeg op igen og får denne gang fat i en sygeplejerske. Jeg fortæller den samme hændelse, og hun siger roligt og tydeligt at jeg skal på skadestuen indenfor 24 timer og have en HIV test, samt vaccineres mod hepatitis. Adspurgt om dette er nødvendigt, siger hun at det er helt normal procedure i forbindelse med stikskader.

To opkald til 1813 med 5 minutters mellemrum, to meget forskellige handleforslag.

Jeg valgte at tage på skadestuen.

Med min sundhedsfaglige baggrund samt mange års erfaring indenfor området har jeg mulighed for at forholde mig fagligt kritisk, også når jeg taler med en læge på 1813, men det er straks værre for alle de der er nødsaget til at sætte deres lid til at 1813s ansatte ved hvad de taler om.

”I den nye plan 2020, forventes det at antallet af sengepladser vil falde og antallet af ambulante besøg vil være stigende.

Den nye akutstruktur med akutmodtagelse og akutklinikker medfører en gennemførende ændring i organiseringen af hospitalerne, da den diagnostiske og behandlingsmæssige ”tyngde” bliver flyttet fra de klassiske specialespecifikke sengeafsnit til akutmodtagelsen og akutklinikken.”

Dette vil betyde, at vi som borgere får mulighed for, at få en hurtig udredning af hvad det er vi fejler, og behandlingen kan i gangsættes med det samme. Min eneste bekymring vil gå på, hvem det er der skal undersøge mig, når nu lægerne agerer lægesekretærer.

I forhold til 2020 planen indenfor psykiatriens område, lyder det således;

”Region Hovedstaden er eksperter i at behandle psykisk sygdom, og patienterne er eksperter i eget liv. Der er i gang sat en omstilling hen i mod øget akut og intensiv ambulant behandling, og omlægning af åbne senge til intensive senge skal fortsætte og forstærkes. Omstillingen skal sikre bedre rammer og hurtig og moderne behandling og skal samtidig styrke fagligheden, nedbringe brugen af tvang og sikre, at ressourcerne anvendes effektivt. Den ambulante psykiatris akutte og udgående funktioner skal forebygge og erstatte indlæggelser og sikre behandling i nærmiljøet.”

Hvordan ovenstående vision harmonerer med det billede vi har af psykiatrien anno 2017 aner jeg virkelig ikke. Der ses i forvejen en nedlæggelse af sengepladser, en overvægt af borgere der visiteres til psykiatriske bo tilbud selvom de reelt er for psykisk dårlige til, at kunne bo under en paragraf 108. Samt borgere med domme, der bevirker at de burde være placeret i retspsykiatrien.

Socialpsykiatrien er blevet skraldespand for alle former for borgere med vidt forskellige diagnoser, her dumpes alle mennesker med blandingsmisbrug, kriminel – og anden udadreagerende adfærd ned under samme tag. Så kan alle vi socialpædagoger vær så god, at sørge for, at sætte skub i deres recovery proces.

Hurtig og moderne behandling – der læner sig fint op af det pædagogiske arbejde der handler om, at være motiverende, støttende og vedholdende i relationen.

Lige præcis relationen er essentiel i denne sammenhæng når det handler om mennesker med en psykisk sårbarhed. At opbygge en relation baseret på tillid til dig eller til et system, der kan medvirke til at møde borgeren lige der hvor denne er, kræver tålmodighed og tid.

Det lyder ikke som om at det er en del af ”hospitalsplanen 2020”.

De der bliver sorteper i dette spil 2020 er de svage patienter, de psykisk sårbare, fagpersonalet der i forvejen løber for stærkt, de pårørende og sikkert mange flere.

Så Region hovedstaden målet er ikke en hospitalsplan 2020, baseret på effektivisering og hurtighed, men langt heller lydhørhed i forhold til hvad det er der virker, fra alle os der har været i feltet gennem mange år og godt ved hvad det handler om.

• Tid til den enkelte
• ressourcer til sundhedsvæsnet, så vi kan fokusere på kerneopgaven
• mulighed for, at få øget fagligheden gennem kurser og videreuddannelse
• flere sengepladser i behandlingspsykiatrien
• længere indlæggelsesforløb, så borgere ikke udskrives førend de er færdigbehandlet
• bedre samarbejde mellem kommune og region
• Fokus på den visitering, der foregår i dag, så mennesker med misbrug ikke bor sammen med mennesker, der er blevet clean
• at mennesker med behandlingsdom placeres i retspsykiatrien
• at der tages forbehold for, at socialpsykiatrien er underlagt serviceloven, der ikke medgiver mulighed for tvang, men skal sidestilles med folks eget hjem.

 Region Hovedstaden, det er en ommer!

 

 

Favn livet Lene