Hvem vil ikke hellere have penge på kistebunden end, at leve sit liv gennem materiel overflod og forgældet, men ikke mindst også med udsigten til, at skulle arbejde til man er 80 og skinddød?

Forbrugslivet aka ønsket om at være velhavende. 

Tanken om at have penge på kistebunden har aldrig rigtig ligget til mig, det har i langt højere grad handlet om, at leve livet fra hånden til munden.

Mit liv har været en lang forbrugsfest fra en tidlig alder, og mit walk in closet er et tydeligt bevis på dette.

Men tanken om ikke at skulle slide mig ihjel med et arbejdsliv, der går langt ind i 60 erne, ja jeg har ikke engang styr på længere om det rent faktisk hedder starten af mine 70 ere.

Føj for den lede det er en uhyggelig tanke at min krop og psyke skal kunne udholde et arbejdsliv som socialpædagog i over 21 år endnu, om jeg kan være heldig at gå fra som 67 årig.

Vent lige jeg tjekker lige en af de der ‘hvornår kan jeg gå på pension test’ på internettet. 2 sec…..

Jeg faldt over en test politiken har, og den oplyser mig om at jeg kan gå fra som 68 årig som reglerne er nu. 

Vil du også forsøge dig med tilsvarende test har jeg kopieret linket nedenunder;

https://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/art5972501/Tast-din-alder-og-se-hvornår-du-kan-gå-på-pension

Puh det er mange år fra nu ikke mindst fordi jeg allerede mærker og fornemmer mit arbejdsliv værke i kroppen. 

Siden mine teenageår har jeg været i en eller anden form for ansættelse,eksempelvis på et apotek som påfylderske, som ekspedient i en slikbutik, en del rengøringsjob og sidenhen diverse funktioner indenfor sundhedssektoren/socialsektoren.

Hårdt manuelt arbejde der både stiller krav til min fysiske formåen og min psykiske kapacitet. 

Der er simpelthen nødt til at ske noget radikalt om jeg skal overleve disse fremtidsudsigter. 

Jeg vil gerne være velhavende og opleve den frihed jeg forestiller mig, der må ligge i dette. 

Hvem ønsker sig ikke økonomisk frihed, da dette skaber mulighed for at kunne drosle ned på arbejdspresset og i stedet kunne bruge tiden på noget andet.

Googler derfor hvordan kan jeg blive rig og frem kommer som noget af det første et link til denne side;

https://stabilokonomi.dk/hvordan-bliver-man-rig-10-maader-at-blive-rig-paa/

Scroller siden igennem og indtager indholdet med stor begejstring trods det faktum, at der ikke er den store nyhedsværdi i skribentens konklusioner.

Jeg har også hørt argumenterne før fra manden min, ham jeg er gift med på 11 år, den økonomisk bevidste del af mit ægteskab. 

Og så er der mig, det han har skulle leve med og kæmpe med gennem årene. 

Den store shopaholic med et forbrug der skal tøjles for ikke at gå over gevind.

Jeg shopper for at dulme smerten, fylde tomheden og fordi jeg bliver et bedre menneske.

Men det har også sine konsekvenser og det er fordi det effektuerer skyld og skam som alle andre misbrug.

Min mand har været med misbruger i alle årene for det er en følgevirkning af et liv med en misbruger.

Mit store behov for at shoppe har været i talesat men uden de store løsninger andet end at jeg skal tøjles og tolereres.

Men velhavende bliver vi ikke på den måde, for der har aldrig været den store fidus i at investere i klude fra HM.

Brugt tøj mister værdien i det jeg slæber det ud af butikken, og derudover er jeg som forbruger medvirkende til at skade den jord vi alle skal nyde godt af mange år endnu.

Med dette sagt har jeg indvilliget i at vi skal skære vores forbrug med 10 procent, og i stedet spare dette op til eventuel investering. En buffer i form af penge, fremfor skabslåger der er ved at flække…

Er du nået hertil i din læsning vil jeg sige af hjertet tak, og har det vakt din nysgerrighed så følg med her på bloggen.

Favnlivet det er smukt🙏🏻

Kærlig hilsen

Lene Reinseth Koch 

I mit næste blogindlæg vil jeg opdatere dig kære læser, på min videre færd som økonomisk bevidst forbruger og hustru.

Favn livet Lene